Nu skal man lige tage højde for, at der er en hel flok på BROL, der hyler op, hver eneste gang noget af kulfiber går i stykker. Desuden er der mange, der er sure på Velokraft (uden grund) fordi en idiot, Johnny NoCom, spammede nyhedsgruppen ARBR for nogle år siden.
Når det så er sagt, så svigtede min første Freeline 2 forgaffel også efter et års tids brug. Den knækkede ikke, men epoxyen oppe ved rammen flækkede af. _Men_ det var en af de allerførste, han overhovedet lavede af den type. Jeg knækkede den søndag nat og følgende torsdag fik jeg en ny, forstærket version leveret med kurer uden beregning. Den har holdt i 3 år uden problemer. Min VK2-ramme har holdt 4 år indtil videre. Og mit styr, der stammer fra min VK1 er 5 år gammelt. Så der er ikke grund til panik endnu. Så vidt jeg læste mig til, var den knækkede gaffel i USA også en ældre model.
Liggecykler, cykler og cykeldele kan gå i stykker. Dette uanset om de er af alu, stål eler kulfiber. Se for eksempel på flokken af Stingere og Baroner, der knækkede snudeskaftet, før designet blev ændret. Personligt har jeg knækket langt mere stål end kulfiber i mine ~35 år som cyklist. Alt fra rammer til aksler og kæder osv.
mvh Mikael