HPV nyt fra Aalborg Liggecykel klub 14.jun.2005
INDHOLD
* Ny Danmarksmester * VM tilmelding åben * Frivillige til VM * VM møde 28. juni * ICE tandem trike stjålet i Göteborg * Super Low Racer * Kalender
--==ooOoo==--
NY DANMARKSMESTER
Vi siger tillykke til Mikael Seierup som i weekenden vandt sit første DM. Resultaterne er endnu ikke lagt officielt op på http://www.hpv-klub.dk/resultater/, men et uddrag kan ses hos svenskerne på http://www.parnes.com/hpvsblog/archives/000938.html (lige som sidste år i Randers havde svenskerne valgt at infiltrere DM :-) ).
Vi håber naturligvis at se den nykårede danmarksmester til VM!
--==ooOoo==--
VM TILMELDING ÅBEN
Langt om længe har vi nu åbnet for tilmelding til årets VM! Man kan finde tilmeldingen på http://hpvklub.dk/2005/e107_plugins/survey/survey.php?1
Første tilmeldte var (naturligvis?) en hollænder :-)
Tilmeldingen er åben indtil 1. august; eftertilmelding til løbene kan finde sted på løbsdagen, men overnatning/forplejning skal bestilles inden 1. august aht planlægningen.
Spørgsmål besvares af 2005@hpvklub.dk
--==ooOoo==--
FRIVILLIGE TIL VM
Vi er meget glade for de tilsagn vi indtil nu har fået fra personer som vil hjælpe os med afviklingen af verdensmesterskaberne. Vi har dog brug for endnu flere personer, bl.a. til disse opgaver:
* Klargøring af skolen fredag eftermiddag/aften
* Oprydning på skolen søndag eftermiddag
* Forplejning (anretning, oprydning)
* Løbsofficials
* Klargøring til løb (opstille afspærring, skiltning, osv)
* Sekretariatet
* Nattevagter på skolen (2 personer)
Interesserede kan skrive til 2005@hpvklub.dk for at få mere at vide og/eller melde sig.
--==ooOoo==--
VM MØDE 28. JUNI
Den 28. juni kl 19:00 holder vi igen et VM-møde på Huset i Hasserisgade i Aalborg. Aftenens dagsorden er ikke fastlagt, men et af hovedtemaerne bliver frivillige og deres opgaver.
--==ooOoo==--
ICE TANDEM TRIKE STJÅLET I GÖTEBORG
12. juni blev en tandem trike stjålet i Göteborg, og da der er risiko for at den vil blive fragtet til Danmark bringer vi, i lighed med næsten alle andre liggecykelmedier, også efterlysningen af den.
Se http://www.velovision.co.uk/cgi-bin/show_comments.pl?storynum=709 eller http://www.parnes.com/hpvsblog/archives/000939.html
--==ooOoo==--
SUPER LOW RACER
Der er vist ikke andre ord der dækker den nye Challenge NME! Den er ikke til salg (endnu?), men bestemt værd at kigge på. Den er bygget til racing og er så lav at den nok ikke kan bruges til andet :-) Sædehøjden oplyses til blot 13 cm ...
Se den på http://www.challengebikes.com/html/index.php?taal=en
--==ooOoo==--
KALENDER
28.juni.2005 - VM-møde
Se også http://hpvklub.dk/kalender
--==ooOoo==--
Redaktør: Torben Thellefsen nyhedsbrev@hpvklub.dk Besøg Aalborg Liggecykel klub på http://hpvklub.dk