Hej Vår danske liggcykelkompis Jan Buschardt som kör omkring på en gammal men fin Bjällby har för några dagar sen cyklat sitt längsta "Brevet" en kvalifikation för Paris-Brest-Paris som nästa gång körs 2007.
Jag är djupt imponerad över hans prestation och postar härmed hans berättelse från cykelturen här nedanför. Den är på danska men det klarar ni väl av?
regniga hälsningar
*:-.,_,.-:*'``'*:-.,_,.-:*'``'*:-.,_,.-:*'``'*:-.,_:-.,_,.-:*
Jan-Inge Ljungberg webmaster@liggister.org Kassör HPV Sverige www.liggister.org 040-453774 0702092563 Prästagårdsvägen 17, Arrie 235 94 Vellinge
Forfatter: Jan Buschardt E-mail: not available Dato: 10-08-05 22:29:19 Emne: Super Brevet Scandinavia Indlæg: I sidste uge deltog jeg i et 1.200 km Brevet fra Frederikshavn til Kristiansand.
Den korte version af turen er at det gik godt og jeg kom hjem i god behold uden ar på krop eller sjæl.
Den lidt længere version følger nedenfor:
Turen, der er 1.200 km lang, er en slags Rundt om Kattegat med start i Frederikshavn. Vi deltog ca. 25 cyklister heraf 1 fra Finland, 2 fra Sverige, 3 fra Bulgarien og resten fra Danmark. Vi blev assisteret af Betty og Mai, der kørte vores bagage fra vandrehjem til vandrehjem og i øvrigt sørgede for at der var mad til os når vi nåede frem om natten.
Onsdag ankom jeg med bil til vandrehjemmet i Frederikshavn sammen med min cykel og bagage. Vi blev indlogeret og eftermiddagen gik med at snakke cykler, breveter, tricks og løgnehistorier.
Efter aftensmaden var der informationsmøde, hvor arrangøren, Per, fortalte om ruten, færgetider og hvad vi især skulle være opmærksomme på. Der blev en vældig debat om hvilken færge, vi skulle hjem med fra Kristiansand noget tidligt at tage den diskussion inden vi overhovedet havde sat os op på cyklerne!
Torsdag Vi startede ud fra Frederikshavn kl. 7:00 i lidt sol, der hurtigt blev til overskyet vejr med en frisk vind fra vest. Ikke så dårligt endda. Jeg kørte det meste af turen i en gruppe på 12-14 mand (og damer), som kørte i nogenlunde mit tempo. Ned langs østkysten af Jylland, med to små færger til Auning, hvor vi fik turens første, voldsomme regnskyl. Vi var heldigvis steget af cyklerne for at tanke på en tankstation, så vi stod i læ under det værste. Men få kilometer derfra faldt der hagl, så jorden blev hvid og al kørsel blev frarådet.
Videre til færgen i Ebeltoft, som vi efter 199 km nåede kl. 15.30. Her var den første kontrol, hvor vi skulle have vores kontrolkort stemplet. Det klarede Mai på køleren af følgebilen, så det var hurtigt overstået. Lidt varm mad, lidt at drikke, en lille lur på færgen og så var det afsted igen. Færgen var forsinket, men der var stadig tid til at nå færgen i Rørvig kl. 18:25. I god fart gik det mod Rørvig men Brors en af svenskerne cykel punkterede og vi blev et par stykker tilbage for at holde ham med selskab mens han skiftede slange. Det med at punktere ofte, er øjensynligt en dansk specialitet, for hverken svenskere eller bulgarer havde mere en én ekstra slange med og vi var nødt til at instruere dem i vigtigheden af at finde flintstenen i dækket inden man sætter den nye slange i . Men punkteringen forsinkede os så meget, at vi nu havde travlt, hvis vi skulle nå færgen sammen med de andre. Så farten blev skruet op og de sidste 30 minutter kørte vi med 40-47 km/t. Det sidste stykke ind gennem Rørvig tog Hans-Jørgen motorpace efter en Honda Goldwing! Vi nåede færgen lige i tide til at komme med som de allersidste godt trætte, men vi reddede os ½ times ekstra søvn på den konto. Men den slags koster og jeg tror at der var flere end mig, der kunne mærke eftervirkningerne af den høje fart resten af dagen.
Videre over Nordsjælland til Helsingør, hvor vi ankom lige i tide til at se færgen sejle, så vi fik os et lille hvil inden vi kunne komme om bord på den næste færge. Fra Helsingborg nordpå i mørket, der faldt på. Der var kulsort, da vi nåede Hallandsåsen med 5-6 km op ad bakke. På det tidspunkt var jeg noget bag de fleste andre, men selve åsen føltes ikke så slem, jeg kørte op ad den i et let tråd uden at det føltes specielt hårdt. Nedturen var spændende i finregn og lidt tåge. Jeg nåede de andre på den anden side af åsen og vi kørte sammen til vandrehjemmet i Laholm, hvor vi ankom kl. 01:00 efter 346 km. I alt 13 t 20 min. køretid ud af en rejsetid på i alt 18 timer. Snit 25,9 km/t, når der ses bort fra pauserne. Betty og Mai havde gjort aftensmaden klar, så vi kunne få os et ordentligt måltid inden vi skulle sove. Denne dag blev Bettys princip om Bad før Mad suspenderet og badet udsat til vi havde fyldt maverne.
Fredag Vi stod op kl. 5:50 efter knap 3½ times søvn, spiste morgenmad, pakkede tasken med dagens ration af drikkepulver, barer og den slags. Jeg smurte et par knækbrød med salami, som jeg pakkede i tasken det har jeg gode erfaringer med meget bedre end energibarer og den slags.
Afgang kl. 7:15. Jeg var stadig noget groggy af mangel på søvn jeg har det nu bedst, når jeg får mine 7 timer hver nat. Der var kontrol efter 140 km i Svenljunga, hvor vi var ved 12:30-tiden. Vi stemplede kontrolkortene i et pizzaria og benyttede lejligheden til at få noget at spise. Da vi tog af sted igen var det begyndt at regne og det fortsatte resten af dagen med enkelte pauser. Efter yderligere 80 km skulle vi stemple i Alingsås, hvor vi ankom kl. 17:15. Kort inden vi nåede frem åbnede himlen sluserne og vi blev gennemblødte. Så da vi kom ind i den lille kiosk, hvor vi stemplede, drev vandet af os og vi efterlod store pytter på gulvet. Jeg var nødt til at bede kiosk-ejeren om at åbne mit kontrolkort for ikke at det skulle blive helt opløst af vandet, der drev ned af mig.
Det blev en kort pause for at vi ikke skulle blive for kolde og snart gik det videre i regnen mod vandrehjemmet i Färgelanda. Her ankom vi i spredt orden på grund af punkteringer mv. de sidste 10-20 km. Vandrehjemmet lå godt skjult og var svært at finde efter vores ruteplan, så temperamenterne slog gnister, indtil vi kom ind i tørvejr og opdagede, at det nærmest var et luksushotel, vi skulle bo på. Vi var fremme kl. 23:00 efter dagens 315 km. 13 timer 15 min køretid gav et snit på 23,7 km/t. Et bad, tøjet hængt til tørre (håndklædetørrer på badeværelset!), mad og så i seng. Jeg var svimmel af træthed, men jeg var ikke den eneste. Det er interessant at opdage, hvordan trætte cyklister ser ud og snakker, som om de har været på druk hele natten. Jeg troede det var alkohol, der fik tungen til at slå knuder og blikket til at blive stift, men det er det åbenbart ikke det er træthed!
Lørdag Op kl. 5:50, tøj på, pakke dagens ration, morgenmad. Knap 6 timers søvn kan gøre underværker jeg følte mig meget mere frisk end dagen før. Jeg havde fået en lille revne i siden af mit (helt nye ) bagdæk i Jylland og den var blevet større i Sverige, så den nu var godt 1 cm lang Jeg turde ikke køre videre på det dæk ,så efter morgenmaden hastede jeg ud og skiftede det. Regnvejr slider hårdt på mine bremseklodser og de var næsten væk efter fredagens etape, så jeg skiftede dem inden vi tog afsted. Disse små reparationer tog længere tid, end jeg optimistisk havde regnet med, så jeg blev først lige færdig til de andre kørte kl. 7:15, hvilket gjorde, at dagen fik en lidt hektisk start. Dagen startede ud i bakker gode, lange, seje bakker. Og jeg kan ikke følge med de andre, når bakkerne går opad! Så inden længe var jeg sat af og kørte i mit eget tempo. Efter 18 km mødte jeg en af bulgarerne, som var på vej tilbage han havde glemt sit kontrolkort på vandrehjemmet. Surt! Per, som er arrangør, og Hans-Jørgen ventede på mig efter ca. 30 km og kørte mig op til de andre, så vi sammen ankom til kontrollen i Ed kl. 9:15 efter 50 km. Efter et kort ophold gik det videre. Vejret var fint og jeg havde fået tørt tøj på, så det var kun tæerne, der frøs lidt i de våde sko. Men kl. 13 begyndte det igen at regne. En time senere åbnedes sluserne for alvor og vi blev igen gennemblødte. Det blev så slemt, at vi stoppede op i ly af et par huse. Her tømte jeg mine sko for vand godt 1 dl. i hver! Så hvor mærkeligt det end lyder, så må de jo være vandtætte!
Det regnede stadig da vi nåede kontrollen i Rakkestad efter 150 km. Det blev kun til et hurtigt stop pizzaslice og Cola - og så videre igen for at vi ikke skulle blive for kolde. Hver gang man starter efter et stop, bliver man kold og når man er våd bliver man meget kold og når man er gennemblødt bliver man så rystende kold, at det kan være svært at holde styret stille. Det regnede stort set uafbrudt til kl. 22:00, dog var der et lille ophold i regnen, da vi kørte ind i Moss for at tage færgen over Oslofjorden. Vi skulle vente lidt på færgen, men Per havde meget betænksomt arrangeret, at Hanne Boel spillede i parken ved siden af færgelejet, så vi havde fin underholdning, mens vi ventede.
Endnu en pizzaslice på færgen, endnu en cola og så en kop kaffe for at gøre det hele til en fest. I Larvik stemplede vi på en tankstation og så gik det videre. Et stykke kørte vi på E18. Det var ikke så rart, men bilerne var i det store og hele flinke til at trække langt over i den anden side af vejen. Vi drejede ned ad en lille lokal vej og så blev det helt mørkt. Lige idet vi kørte rundt om et sving forsvandt skyerne, stjernerne kom frem og et stjerneskud fløj hen over silhuetten af de forankørende. Smukt! Jeg kom bag de andre, fordi jeg ventede på bulgarerne, som dog ikke kom, så jeg kørte snart alene ned ad vejen. Og så begyndte det at gå opad. Det var stejlt med hårnålesving og det hele. Et sted gik vejen rundt i et hårnålesving, der fortsatte rundt så vejen endte med at gå hen over sig selv på en bro. Ren proptrækker! De andre ventede på mig på toppen og sammen ventede vi på bulgarerne, der dog ikke kom. Så efter en lang pause kørte vi videre. Vi ankom til Skien Vandrehjem kl. 03:00 efter 332 km. Med 15 timer 20 min. køretid blev gennemsnittet 21,7 km/t. Bad, mad (pizza for 3. gang den dag!) og så i seng.
Søndag Regnvejret dagen før havde igen slidt mine bremseklodser ned. Dem bagpå var slidt helt væk mens der stadig var en smule på de forreste. Jeg skiftede begge sæt for at være sikker på at kunne bremse hele dagen. Jeg var glad for at jeg havde taget to sæt klodser med selv om jeg i min vildeste fantasi ikke havde forestillet mig, at jeg skulle få brug for mere end et. I tørvejr kan jeg køre 2-3.000 km. på et sæt klodser men i regnvejr bliver de slidt op på få hundrede km. Det er ikke helt tilfredsstillende, men jeg er glad for mine hydrauliske Magura bremser, så jeg må vel leve med denne ulempe. Jeg var nu ikke den eneste med bremse-klods problemer. Flere måtte justere deres bremser fordi klodserne var slidt og en af mine med-randonneurer var nødt til at få vandrehjemsværtinden til at ringe til en lokal cykelsmed og få ham til at møde i butikken søndag kl. 8 for at der kunne blive sat nye klodser på cyklen.
Afgang kl. 8:20 i fint og flot vejr. Vi var knap nok trillet ud af vandrehjemmet før de første bakker begyndte. Jeg blev hurtigt sat af de andre og kørte afsted i mit eget tempo i stedet for at forsøge at køre med i deres. Det var et flot landskab med bjerge, søer, øer, klipper og blå himmel. Og jeg havde god tid til at studere det alt sammen! Efter ca. 20 km. opdagede jeg, at mit forhjul var halv-fladt. Så jeg pumpede det op og opdagede i den forbindelse, at der var en 3 cm. lang flænge i siden på fordækket. Flængen var ikke gået igennem, men jeg var bekymret for at den kunne sprænge når som helst. Man tænker nok ikke helt klart efter 1.000 km, for jeg fortsatte uden at gøre mere ved det. Men efter et par nedkørsler, hvor jeg havde været bekymret for hvad der ville ske, hvis dækket eksploderede, stoppede jeg op og tog dækket af for at lappe flængen med gaffa-tape indefra. Da jeg tog slangen ud, stod jeg pludselig med ventilen i hånden! Det var nok en begyndende revne i ventilen, der havde været årsag til at fordækket kunne tabe luft. Jeg fik forstærket dækket og sat det på hjulet sammen med en ny slange. Men da jeg pumpede det op var slangen utæt. Jeg havde nok fået nevet det med dækjernet, da jeg satte dækket på. Heldigvis havde jeg to forslanger med, så jeg besluttede mig til at benytte det gode vejr til at lappe den slange jeg lige havde nevet hul i og mens limen tørrede ville jeg sætte den anden slange på. Men, oh rædsel, jeg havde godt nok to slanger med hjemmefra, men den anden var til min anden liggecykel, der bruger Dunlop-ventiler. Så den slange passede ikke i hjulet! Så det gjaldt om ikke at nive slangen igen og der skulle krydses fingre for at dæk og slange ikke eksploderede, for så ville jeg ikke kunne køre længere. Det gik godt og jeg kunne køre videre uden problemer. Der var stadig en række stejle bakker som Alperne, blot ikke så lange. Fra Gautefall skisportsområde gik det ned mod Treungen: Ca. 10 km fald ad en lige vej med meget få sving og fin asfalt. Jeg kom op på 68km/t uden at træde, men det er kun fordi jeg er en tøsedreng og begyndte at bremse, når jeg synes det gik for stærkt. Skøn nedtur det var den alle randonneurerne talte om den aften!
I Treungen, hvor vi skulle stemple efter 100 km, mødte jeg de andre, som havde spist og nu var på vej ud af byen. Jeg fik stemplet i en fart, fik spist og så gik det igen videre. Efter yderligere 10 km begyndte det at regne . Jeg blev igen gennemblødt, men nu var det jo ved at være en vane. Efter 150 km den dag kom jeg til Flateland, hvor vi skulle stemple. Der mødte jeg Bo og Birgit, som sad og sundede sig inden de skulle videre. Jeg fik en kop te og så gik det mod målet. Vi fik god fart i cyklerne og kørte og snakke lidt. Bo og Birgit trængte til en smøg efter ca. 40 km og jeg kørte videre i forvisning om at de snart ville indhente mig. Men jeg fik pludselig en vældig energi og kørte i fuld fart mod Kristianssand. Det sidste stykke gik ad E18, som pludselig endte i en bomstation før en tunnel. Rutebeskrivelsen var ikke særlig klar her, så jeg brugte ½ time på at finde de ca. 2 km til vandrehjemmet, hvor jeg var kl. 21:15 efter 228 km den dag. 10 timer 15 min køretid og et snit på 22,2 km/t.
Alt i alt 1219,8 km på 84 timer og 15 min.
Dagen sluttede med et bad og fælles middag på en af byens restauranter.
Næste dag gik med at stå sent op, spise langsom morgenmad og daske lidt rundt indtil færgen sejlede kl. 13:30. Vi var i Hirtshals kl. 18 og hjemme i Holte ved midnatstid.
Alt i alt en god og spædende oplevelse.