Hej
Jeg hentede i sin tid både min VK1 og VK2 i Krakow. Dog kun kulfiberdelene, så den var ikke køreklar.
Hvis du tager til Krakow, så kender Kamil (Velokraft) en billig udlejer af en lille lejlighed tæt på den gamle bydel. Den har bad og tekøkken. Eller et slags kollegium ude i en forstad, der vist kostede mig 15 zloty per nat, men så er det også lidt spartansk.
Og husk at besøge saltminen i Wieliczka. Den er spændende at se. http://www.krakow-info.com/wielicz.htm Der går små busser derud. Taxierne snyder altid med prisen i Polen.
Og husk at bestille cyklen på forhånd. Gode cykeldele koster stort set det samme i Polen som her. Man kan godt få ekstremt billige dele, men de holder ikke ret længe.
Polske veje er okay. Det er sjovt, for de kører som brækkede arme og mere eller mindre berusede. Men cykler er de meget opmærksomme på, og der gives god plads, når de overhaler. Jeg ville nu nok også køre med lys om dagen. Hovedveje og sekundære veje er i okay stand. Småveje er som regel umulige at cykle på. Og nord for Chelmno er der en af de eneste cykelspor i Polen, som jeg har prøvet, men det er mest for mountainbikes. Halvdelen var de mest ujævne brosten, jeg har prøvet, og den anden halvdel var løst sand. 10 km tog en god time. Så er du advaret. :) Polen har campingpladser, men de er som regel godt gemt.
Jeg går ud fra, at du så vil køre op til Gdansk/Sopot/Gdynia (Tricities) og tage en færge hjem til Stockholm? Togene var billige i Polen, da jeg var der sidst. En billet på første klasse koster ikke særlig meget. Dog skal man så købe den i Polen og ikke hos sit eget jernbaneselskab, for så bliver den pludselig dyr. Du kan sikkert få en billig flybillet derned.
mvh Mikael